Den ultimative støvsugerguide: Hvilken støvsuger skal jeg vælge?

Eller spurgt på en anden måde: Hvilken støvsuger passer bedst til mine behov?

I den her guide får du hjælp til at vælge en støvsuger, som er velegnet til dit hjem og passer til dine behov. Det er nemlig det allervigtigste. Den støvsuger, som din mor, din nabo eller en tilfældig støvsuger-test kroner til konge, er ikke nødvendigvis den støvsuger, der matcher dine behov bedst.

Vores indretning og størrelsen på vores hjem stiller flere krav, som du måske ikke er opmærksom på. Hvad vi forventer, at en støvsuger skal kunne klare, varierer meget. Dertil kommer alle dine personlige præferencer i forhold til ledningslængde, støvsugerpose, støjniveau osv.

Derfor har vi samlet de ni vigtigste faktorer, der afgør, hvilken støvsuger du skal vælge. Vi fortæller dig også, hvilken retning du skal gå i, hvis netop dette punkt er det vigtigste for dig.

Vi kommer omkring disse faktorer, så du ved, hvilken støvsuger du skal vælge:

  • Støjniveau
  • Ledning eller trådløs? Og ledningslængde
  • Med eller uden pose
  • Brugervenlighed
  • Kapacitet
  • Energiklasse
  • Allergivenlig støvsuger
  • Justerbar sugeevne
  • Vægt.

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, hvis jeg har særlige behov?

I blandt andet rengørings- og byggebranchen samt i sygehusvæsnet stilles der særlige krav til støvsugerens funktioner. Under vores kategori med alle støvsugere kan du filtrere efter fx askestøvsugere og erhvervsstøvsugere.

Derudover har vi industristøvsugere og våd/tør-støvsugere, som har en høj kapacitet og ekstrem kraftig sugeevne, der kan bruges til blandt andet byggeaffald.

#1 Støjniveau

Ser ungerne TV lige ved siden af, vil de nok brokke sig, hvis du pludselig laver en masse larm. Det kan godt betale sig at gå efter støjniveau, når du skal svinge støvsugeren rundt. Lydniveauet måles i decibel, og for hver tredje decibel fordobles støjniveauet.

Støvsugeres lydniveau ligger som standard omkring de 78 dB(A). En støvsuger med et lavt støjniveau skal være under 68 dB(A), hvilket svarer til lydniveauet for en ganske almindelig samtale.

Hvis støjniveau er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, hvis støjniveau er et breaking point for mig? Det korte svar er, at du naturligvis skal gå efter en støvsuger med et lavt støjniveau.

Søg på “Lavt støjniveau” eller “Lydsvag støvsuger” i vores søgefelt. Så kommer der nogle gode støvsuger-alternativer frem til dig.

Du kunne også overveje at anskaffe dig en robotstøvsuger. Med en robotstøvsuger kan du via en app på din smartphone sætte robotten i gang, når du ikke er hjemme – endda efter en prædefineret plan. På den måde kan du faktisk helt undgå støvsugerstøj.

#2 Ledning eller trådløs? Og ledningslængde

Daglig støvsugning: Moderne støvsugere – de såkaldte ledningsfri batteristøvsugere – er trådløse støvsugere, som er utrolig nemme at manøvrere rundt, når du skal støvsuge hver dag i mindre omfang.

Støvsug én gang om ugen: Hvis du gerne vil og kan nøjes med at støvsuge en enkelt gang om ugen, hvor du kører hele hytten over med den hæsblæsende sugemaskine, er det en fordel at vælge en støvsuger med ledning. De har en kraftigere sugeevne, som de ledningsfri endnu ikke kan mønstre.

Der kan være stor forskel på ledningslængden. Hvis du gerne vil have de fordele, som en støvsuger med ledning kan give dig, skal du naturligvis også sætte dig ind i, hvilken ledningslængde der passer til dine behov.

Det kan være en fordel med en lang ledning til støvsugeren, så du ikke skal skifte stikkontakt for mange gange undervejs i en støvsugning, når du gerne vil støvsuge hele huset med så få afbrydelser som muligt.

Hvis det er vigtigst for dig, at støvsugeren er med eller uden ledning

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, når jeg foretrækker en støvsuger, som enten er med eller uden ledning? Det er naturligvis her, at du skal starte med at sortere fra, når du har afgjort, om den skal være med eller uden ledning.

Det giver dog ikke mening at vælge støvsugeren udelukkende ud fra, om den er med eller uden ledning. Beslut dig også for, hvad der ellers er vigtigt for dig, når du har snævret det ned første gang.

Går du efter den helt lange justerbare ledning, er Max 1 Plus et rigtig godt valg for dig.

Se vores udvalg af støvsugere med ledning og ledningsfri støvsugere.

#3 Med eller uden pose

Støvsugere fås i dag både med og uden støvsugerpose.

Støvsuger med pose:

  • Kraftigere sugeevne (til dyrehår, tæpper mv.)
  • Bedst allergi
  • Mindre rengøring og vedligehold af selve støvsugeren
  • Mest

Støvsuger uden pose:

  • God til hurtig, daglig støvsugning
  • Nem at tømme
  • Kan have svært ved dyrehår og tæpper
  • Du skal aldrig tænke på støvsugerposer
  • Kræver mere rengøring af selve støvsugeren.

Hvis det er vigtigst for dig, at støvsugeren er med eller uden pose

Med støvsugerpose: Der kan være flere grunde til at vælge en støvsuger med pose – blandt andet hvis I har allergi i huset. Hvis det er tilfældet, at du primært går efter en støvsuger med pose, har du et uendeligt stort udvalg af støvsugere at vælge imellem.

Det vil også være en god idé at overveje, hvad der ellers er vigtigt for dig i forhold til den støvsuger, som du skal købe.

Uden støvsugerpose: Gå efter en ledningsfri støvsuger, en håndholdt støvsuger eller en robotstøvsuger. De er uden pose. Det kan dog ofte være nødvendigt også at have en støvsuger med pose og en kraftigere sugeevne i huset – specielt hvis I har dyr og tæpper.

#4 Brugervenlighed

Brugervenligheden på en støvsuger bestemmes af flere ting. Den afhænger blandt andet af:

  • hvor enkelt det er at samle og skille støvsugeren ad
  • om mundstykkerne dækker dine behov
  • om mundstykkerne sidder godt fast på røret
  • hvor lang ledningen er. Kan den nå rundt i dit hus?
  • hvor let støvsugeren glider hen over dørtrin.

Hvis brugervenlighed er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

En løsning for dig, der vægter brugervenligheden på støvsugeren højt, kan være at gå efter en støvsuger af mærket Nilfisk i serierne Nilfisk Elite og Nilfisk Select. Disse to serier har meget simple og brugervenlige støvsugere. De er blandt andet designet med en tænd/sluk-knap og en knap til at rulle ledningen ind.

Nilfisk Elite eller Select – lettere bliver det ikke.

#5 Kapacitet

Der er kæmpe variation i den kapacitet, som de forskellige støvsugere har. Når vi taler kapacitet, drejer det sig om, hvor meget skidt og snavs du kan støvsuge op, før du skal tømme støvsugerens beholder eller skifte støvsugerpose.

I den lave ende af skalaen har vi de praktiske dagligdagsstøvsugere uden pose og ledning, som har en kapacitet på 0,5 liter. Nogle af de største til privat brug har en kapacitet på 12 liter eller højere, mens de store industristøvsugere har en kapacitet på 30 liter eller derover.

Når du går efter kapacitet, er der altså ikke et enkelt svar på, hvad du skal vælge. Det afhænger nemlig af, hvad du har behov for, og om du samtidig ønsker, at støvsugeren skal kunne klare aske og spildevand eller blot almindeligt husholdningsstøv og skidt.

Hvis kapacitet er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Kapaciteten kan betyde noget forskelligt, alt efter hvad støvsugeren skal bruges til. Det er klart, at en industristøvsuger har en meget høj kapacitet, men den er ikke det oplagte valg for dig, der bor i en privat bolig.

Er du en privatperson på udkig efter en støvsuger, hvor du ikke skal tømme støvsugerposen så ofte, er Max 1 Plus Home Støvsugeren et oplagt valg for dig. Med støvsugerens støvsugerpose på 12 liter går der altså længe, inden den skal tømmes.

Alternativt kan du overveje en centralstøvsuger, som har endnu større poser, men som også kræver en del mere at installere i husholdningen.

Under alle omstændigheder skal du gå uden om ledningsfri og poseløse støvsugere, som oftere skal tømmes.

#6 Energiklasse

Flere og flere er begyndt med at se ekstra grundigt efter energimærkningen på deres kommende støvsuger på grund af høje elpriser. Støvsugere fås i energiklasserne A til G, hvor A er det bedste og bruger strømmen mest effektivt.

Hvis energiklasse er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, hvis energiklasse er det vigtigste for mig? Ja, så skal du naturligvis vælge en støvsuger i energiklasse A. Den vil have den største effekt i forhold til dens strømforbrug og dermed også være billigst i drift med hensyn til strømforbrug.

#7 Allergivenlig støvsuger

Det er allergivenligt (i forhold til støvmideallergi i hvert fald) at holde mængden af støv nede i huset. Det kan man sagtens gøre med en støvsuger.

Her skal du blandt andet overveje, om du selv vil støvsuge, eller om støvsugeren skal klare arbejdet for dig. Du skal overveje, hvor kraftigt et HEPA-filter du gerne vil have.

Hvis en allergivenlig støvsuger er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, hvis jeg eller andre i min husstand har allergi? Du skal gå efter en støvsuger:

  • med pose
  • med HEPA-filter (HEPA 12 eller HEPA 14 for bedst effekt i forhold til at holde på støvet).

Det kan også være en rigtig god løsning at have en robotstøvsuger, så det bliver nemt for dig at få støvsuget hver eneste dag for at holde støvet væk. Løsningen vil dog blot være et supplement til den mere grundige støvsugning.

#8 Justerbar sugeevne

Forskellige gulvtyper kræver forskellige sugestyrker. Fx skal en støvsuger kunne støvsuge kraftigere, hvis den kører på gulvtæpper, hvilket gør, at en robotstøvsuger ikke er egnet til hjem med mange gulvtæpper.

Har du kæledyr, der fælder en del pels, har du også brug for en støvsuger, der kan hamle op med dyrehår.

Vi anbefaler, at du ikke går under 650 watt i effekt, når du vælger en støvsuger, hvilket også har betydning for sugestyrken naturligvis.

Med justerbar sugeevne kan du også indstille en kraftigere sugeevne eller skrue ned for sugestyrken, så din støvsuger falder i støjniveau.

Hvis justerbar sugeevne er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Hvis du har mange forskellige gulvtyper og rum med og uden kæledyradgang, eller hvis du af andre grunde foretrækker en støvsuger, hvor sugestyrken kan justeres, skal du ikke kigge længe efter den rette støvsuger.

Langt de fleste støvsugere i dag har flere eller mange indstillinger for sugeevnen. Det bedste, som du kan gøre, er at browse rundt på vores side og læse resten af indlægget her for at afgøre, hvad der er næstvigtigst for dig.

#9 Vægt og størrelse

Støvsugere i dag kommer i alverdens størrelser og vægtklasser. Der findes alt fra ministøvsugere, der er håndholdte, til almindelige stuestøvsugere og de helt store industristøvsugere.

I industrien leder man ofte efter en manøvrerbar støvsuger til eksempelvis biografer og andre steder, hvor pladsen er trang, og her kan det være en god idé med en rygstøvsuger.

Er du privat, kan du gå efter kompakte støvsugere. Det er billige støvsugere, og næsten alle brands har en støvsuger, der ikke er så stor. Man går dog ofte på kompromis med forskellige funktioner ved at prioritere størrelse, men er disse funktioner ikke afgørende i dit hjem, er der jo intet at gå glip af.

Hvis vægt og størrelse er det vigtigste for dig, når du vælger støvsuger

Hvilken støvsuger skal jeg vælge, hvis vægt og størrelse er vigtigst for mig? Når vi taler om størrelse og vægt, går vi ud fra, at man leder efter en lille støvsuger med en lav vægt. Er det kapaciteten (en stor støvbeholder), der er vigtigst, skal du læse under punkt fem.

Den mindste støvsuger er en såkaldt håndholdt støvsuger. Den er så lille, at den kan ligge i et skab eller en skuffe. Se fx Cecotec Rockstar Micro 6000.

Hvis du er mere til almindelige støvsugere, men blot har et lille skab til opbevaring, kan du eksempelvis prøve at søge på “Kompakt” i vores søgefelt. Så får du fx forslag til støvsugere, der er optimeret i forhold til størrelse.

GuideStøvsuger

Produkter du har kigget på