Støvsuger til bilen - alt du skal vide

Køb en praktisk, lille håndholdt støvsuger til bilen, hvis du gerne vil have en bil, hvor du altid kan være stolt over at give andre et lift.

Har du hund eller børn med i din bil, så hører du sikkert til os, der må støvsuge vores bil flere gange om ugen for at undgå ophobning af krummer, dyrehår og sand, som i længden slider på bilens inventar, hvis du ikke sørger for jævnligt at rengøre bilen indvendigt. For ikke at tale om, at det er rarest at sætte sig ind i en ren bil.

Den bedste støvsuger til bilen betyder i denne sammenhæng, at du skal have en støvsuger, som er nem at bruge til den lette støvsugning af bilen, som du måske gør en-tre gange om ugen, hvor især børnenes kiksekrummer, Fidos pels og mudderstøv fra støvlerne fjernes fra bilens sæder og gulv.

Vi starter med at se på de absolut vigtigste faktorer, der gør en støvsuger god at bruge i bilen. Derefter ser vi på nogle af de øvrige overvejelser, du bør gøre dig, når du vælger støvsuger til rengøring af dine bilsæder. Til sidst får du lige en lille disclaimer om, at hvis du skal i gang med den helt store dybderens af bilmåtter og -sæder, så skal du have fat i kraftigere sugeevne.

 

4 vigtige krav at stille til en effektiv bilstøvsuger

Der er nogle helt essentielle ting, som gør en støvsuger god til at gøre rent i din bil. Det er faktorer, som vi mener, at du ikke må gå på kompromis med, hvis du virkelig gerne vil være glad for din håndstøvsuger til bilen i længden.

  • Vægt – den skal være let. Så let som muligt.
  • Ledningsfri/batteridrevet – så er det meget nemmere at komme i de forskellige vinkler i bilen
    Du kan sagtens give dig i kast med at støvsuge bil med en traditionel støvsuger med ledning, men når du skal ud og ind af flere bildøre, ind mellem sæder og ned i dørlommer på bilen, vil du blive utroligt glad for at have en ledningsfri støvsuger at rengøre din bil med.
  • Mundstykker – både til stofoverflader og et spidst mundstykke til fugerne.
    De mundstykker, der følger med til din ledningsfri støvsuger til bilen, er afgørende, fordi du får den bedste støvsugning af bilen med det rette mundstykke. Det mundstykke, du bruger til flade tekstiloverflader, er slet ikke optimalt til at støvsuge krummerne frem fra fugerne mellem bagsæderne.
    Derfor må du ikke gå ned på mundstykker til din håndstøvsuger.

 

3 overvejelser, du bør gøre dig, når du vælger støvsuger til bilen

Nu har vi været igennem de ufravigelige krav, du bør have til en støvsuger til bilen. Men lad os være ærlige; det er sjovest at støvsuge bil, hvis det virkelig bare fungerer. Derfor har vi taget en række overvejelser med, så du kan spore dig ind på den helt optimale bilstøvsuger, der matcher dine krav.

  1. Batterilevetid mellem hver opladning

Der er en del forskel på, hvor længe de forskellige ministøvsugere til bilen har i driftstid, inden de skal oplades igen. Faktisk er det ofte sådan, at batterilevetiden hænger nøje sammen med prisen. Det betyder, at hvis du vil have en bilstøvsuger, der kan støvsuge 30 minutter, før den skal lades op igen, så må du også punge ud med et højere beløb, end hvis du vurderer, at du godt kan nå at løbe bilsæder og fuger igennem på 15 min. Det er måske realistisk, hvis du gør det dagligt.

Til gengæld medfølger der til nogle af dem – fra producentens side – en 12 V-adapter. En 12 V-støvsuger kan således oplades direkte i din bil.

Vi kan også anbefale, at du ser efter, om håndstøvsugeren har flere sugestyrker, så en evt. Eco-funktion vil kunne sikre, at den holder batteri i noget længere tid. 

  1. Gummibelægning på håndtaget

En skridsikker belægning på håndtaget har stor betydning for, hvor brugervenlig og nem bilstøvsugeren er at få ind imellem sæder og skæve vinkler i bilen. Det er derfor en god idé at gå efter, hvis et godt greb er vigtigt for dig.

  1. Støvbeholder

Det giver lidt sig selv, at støvbeholderen på en trådløs støvsuger til bilen ikke er ret stor, men det må være op til dig, om du kan nøjes med fx 100 ml støvbeholder, eller om du vil højere op. De er heldigvis utroligt nemme at tømme.

 

Kraftig støvsuger til grundig rengøring af bilen

Artiklen her handler primært om den lette støvsugning af din bil, som du måske gør et par gange om ugen. Hertil er en lille håndholdt støvsuger perfekt, fordi den har et mindre mundstykke. Den er lettere at bære og meget lettere at manøvrere rundt.

Til den grundige rens af bilsæder og måtter i bilen skal du have mere kraftfulde maskiner i brug. Du kan som regel finde kraftige støvsugere på mange tankstationer. Sugeevnen på disse støvsugere til bilen er stærkere, hvilket gør dem oplagte, når du har behov for en grundig og dybdegående støvsugning af bilens bagagerum og bilmåtter. Her er en ministøvsuger til bilen som regel ikke tilstrækkelig.

Skal du decideret rense bilsæder? Så skal du nok have fat i en tekstilrenser.

RengøringStøvsuger

Produkter du har kigget på