Perfekt vinduesvask uden striber i 3 nemme trin

Vi er professionelle rengøringsfolk med mange års erfaring i at holde hjem rene på den nemmest mulige måde. Vi mener, at det skal være hurtigt og let at have et rent hjem, du kan være stolt af.

Vinduesvask er ingen undtagelse. Du kender det sikkert godt – du kigger på dine beskidte vinduer og tænker, at de da så sandelig trænger til en gevaldig omgang med sæbe, børste og spand. Måske plejer du at sjusse dig frem til en god løsning med en tilfældig universalsæbe, du har ved hånden, men ender ofte med vinduer, der har en fedthinde og tydelige striber.

Det er en kilde til evig frustration for mange. Især husejere i moderne huse med mange store vinduespartier kan føle, at det næsten er en uoverkommelig opgave, som de derfor hyrer en professionel vinduespudser til.

Guide i vinduesvask

Sådan behøver det heldigvis ikke være. Altså superbøvlet og meget ofte.

Vi har lavet denne guide til dig, som gerne vil kunne vaske dine egne vinduer i et snuptag og med et perfekt resultat. Først gennemgår vi tre ting, du skal have styr på, inden du går i gang. Derefter får du selve processen nedbrudt trin for trin.

Pst, du kan naturligvis også bruge alle disse gode råd, når du pudser dine spejle.

Før du går i gang med at vaske vinduer

Her kommer tre vigtige punkter, du skal have styr på, før du går i gang med at vaske dine vinduer.

Det er værd at vide, at du i princippet både kan ordne din vinduesvask i frostvejr og høj solskin, men det er optimalt at ordne din udendørs vinduesvask på en dag, hvor vejret er overskyet uden regn eller for kraftig sol. Solen vil gøre, at vand og sæbe fordamper for hurtigt, mens regnen gør, at støv og skidt sætter sig fast med det samme igen.

1.    Udstyr, du skal bruge til at vaske vinduer

Perfekte, klare og helt rene vinduer er en kombination af teknik og udstyr, så med det rette udstyr er du allerede halvdelen af vejen.

Se alt udstyr til vinduespudsning her.

Til en stribefri vinduesvask skal du bruge:

  • en indsæber eller blød børste til vinduesvask
  • en skraber/svaber med hård, intakt gummiliste – en god skraber er optimalt set lavet i naturgummi. Det følger allerbedst vinduets kontur, mens en skinne, der er for hård og fast, har tendens til at hoppe på ruden og efterlade striber.
  • en god glasklud eller fnugfri mikrofiberklud – for en ekstra skinnende ren finish
  • et teleskopskaft, som passer til din skraber og børste (hvis du har vinduer højt oppe).

Det var udstyret til vinduesvask. Nu skal du have fat på en god vinduessæbe, som både opløser fedt og binder kalk.

2.    Vælg den rette sæbe til vinduesvask

Hvis du ender med at vælge en sæbe, som faktisk ikke er egnet til vinduesvask, vil du få et resultat, som har en fedthinde eller tydelige striber.

Så hvilken sæbe skal du bruge til vinduesvask? Jo, du kan tilgå det på forskellige måder. Du kan sagtens lave din egen vinduesvaskblanding, men da vi er store tilhængere af, at rengøring skal være så nemt som muligt, giver vi dig løsningen med brug af en dedikeret, specialudviklet vinduessæbe.

3.    Hvordan laver man det bedste vand til vinduesvask?

Fnugfri.dk’s vinduessæbe er måske nok Danmarks bedste vinduessæbe, når det drejer sig om at opnå vinduesvask uden striber samt til polering af vinduer og spejle.

 Den er drøj i brug, og der skal ganske lidt til. Således skal du blot blande 0,5 dl vinduessæbe med 10 liter lunken vand, og så er du klar.

Nemmere bliver det ikke at lave en effektiv blanding til vinduesvask af vinduer og indendørs vinduespartier.

Tip! Hvis du synes, det er lettere at lave din egen vinduesvaskblanding, så gør sådan her:

  • Bland 5 liter lunken vand med 1 spsk. opvaskemiddel og 1 dl husholdningseddike.

Opvaskemidlet opløser fedt og snavs, mens eddiken binder kalk på ruderne. Hvis ruderne er meget fedtede, kan du tilføje fem tsk. salmiakspiritus.

Opløsningen med salmiakspiritus er mest egnet til udendørs vinduesvask. Bruger du den til vinduesvask indendørs, skal du huske at lufte grundigt ud bagefter.

Så er det nu  Med disse 3 trin får du skinnende rene vinduer uden striber og fedthinde

Nu kommer det, som du har ventet på. Her får du de enkle trin til at få rene ruder.

Trin 1:

Dyp din indsæber i sæbespanden, indtil den er gennemvåd. Hvis det er indenfor, du vasker vinduer, skal indsæberen ikke være ret våd. Så løber vandet. Men udenfor skal du sørge for, at den er godt våd, så den kan opløse alt skidtet.

Husk at komme godt op i hjørnerne.

Trin 2:

Nu er alt skidtet opløst og klar til at blive svabret af. Det er her, det ofte bliver udfordrende for de fleste.

Godt tip fra en klog og dygtig vinduespudser, som vil gøre hele forskellen for dit resultat:

  • Tag din mikrofiberklud, og kør den langs den ene lodrette side af selve ruden – helt ud til vinduesrammen. Så får du lavet en tør bane på godt 5 cm bredde.
  • Tag nu din skraber. Du skal nu skrabe vand af i en vandret bane med skraberen, og du skal starte med at sætte den på den tørre bane, som du lige har lavet med mikrofiberkluden.
  • Kør fra højre mod venstre eller venstre mod højre, som det passer dig bedst – én bane ad gangen. Den tørre bane, hvor du starter, vil sikre, at der ikke kommer striber imellem de baner, du laver med skraberen.
  • Husk at tørre skraberen af med mikrofiberkluden efter hver vandrette bane, du har lavet.

Trin 3:

Nu skal du lave den sidste finish og fjerne det sidste skidt, vand og potentielle løbere.

Tør med din mikrofiberklud langs med alle indvendige gummilister på vinduet. Start gerne med overliggeren, hvor der risikerer at løbe vand fra.

Hvor ofte skal jeg vaske vinduer?

Nu har du styr på processen, så hvor ofte skal du så igennem denne vinduesvask? Som tommelfingerregel kan man sige, at du skal vaske vinduer grundigt fire gange om året. Altså fx januar, april, juli og oktober. Det er med til at sikre, at snavs og skidt ikke gror fast på vinduerne og ikke næsten bliver umuligt at fjerne igen.

Det gælder dog mest, hvis det er udenfor. Indenfor kan du ofte nøjes med at bruge en god glasrens.

Derudover kan du give dem en let vask med lidt mindre knofedt, hvis støv og snavs bliver for træls at se på ud igennem ruden. Du kan nemlig naturligvis ikke nøjes med at pudse vinduerne indvendigt. Hvis der stadig er skidt uden på vinduerne, er du lige vidt.

Vi kan ikke anbefale, at du vasker vinduer uden skraber.

Tip! Gem denne guide som bogmærke på din computer, så du nemt kan finde den igen, næste gang du skal vaske dine vinduer.

Produkter du har kigget på