Sterling Soda er et rengøringsmiddel med utallige anvendelsesmuligheder. Soda kan blandt andet bruges til blødgøring af hårdt vand samt til rengøring af f.eks. fliser, køleskab, toilet og håndvask. Soda kan desuden bruges til opvask, kogevask, rensning af afløb m.m.
Soda kan også bruges til rengøring af vinkarafler af krystal, plastik og glas, og kan fjerne belægninger i elkedler og termokander, og bliver desuden ofte brugt i forbindelse med rengøring af flasker og udstyr til ølbrygning. Glas der er blevet matte og misfarvede bliver blanke igen ved at vaske dem i en soda blanding.
Sterling Soda er koncentreret, økonomisk i brug og indeholder ikke blegemidler, enzymer og fosfater.
Blødgøring af vand: Hårdt vand opløses ved at tilføre ¼ dl Soda i 10 liter lunkent vand. Vandet er blødgjort efter 10 min. I koldt vand tager det ca. 24 timer. Vær opmærksom på at blandingen er stærk alkalisk.
Rengøring: Anvend blødgjort vand til rengøring af f.eks. køleskabe, fliser, toilet og håndvask. Fastbrændte madrester på gryder og pander rengøres ved kogning af 1 dl Soda pr. 1 liter vand. Må ikke anvendes til aluminium.
Tøjvask: Hvidt tøj der tåler kogevask bliver renere, hvis det sættes i blød et par timer før vask (dosering som ved blødgøring). Ved vask med sæbespåner kan vandet med fordel først blødgøres med Soda. Uld og silke tåler ikke vand blødgjort med Soda.
Opvask: Tilsæt et par skefulde Soda i opvaskevandet, så fjernes fedtskjolder på f.eks. glas.
Måleforhold: ½ dl Soda = ca. 45 g = ca. 3 spsk.
Sikkerhedslåg: Tryk og skru samtidig.
OBS! Soda må ikke bruges på aluminium og zink.