Hvad er soda?
Soda er et godt og pålideligt gammeldags rengøringsmiddel, der kan bruges til en lang række formål i den daglige husholdning, f.eks. i forbindelse med tøjvask.
Sterling Soda (krystalsoda) er fri for blegemidler, enzymer og fosfater. Tidligere var krystalsoda sammen med brun sæbe enhver husmors foretrukne rengøringsmiddel – og ikke uden grund.
Rengørings problematikker i dagens husholdning kan løses nemt med Sterling Soda. For at læse mere om Sodas mange formål, se nedenfor under Brugsanvisning.
Forbrugerrådet TÆNK har testet Sterling Soda og givet den kolbe A. De har blandt andet lagt vægt på at Sterling Soda er:
- Uden planteekstrakter der kan give allergi
- Uden parfumestoffer
- Uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer
- Uden miljøbelastende stoffer
- Uden andre allergifremkaldende stoffer
Se mere her: https://taenk.dk/test/kemitest-universalrengoering/sterling-soda
Blødgøring: Hårdt vand opløses ved at tilføre ¼ dl Soda i 10 liter lunkent vand. Vandet er blødgjort efter 10 min. I koldt vand tager det ca. 24 timer. Vær opmærksom på at blandingen er stærk alkalisk (pH værdi ca. 10).
Rengøring: Anvend blødgjort vand til rengøring af f.eks. køleskab, fliser, toilet og håndvask. Fastbrændte madrester på gryder og pander rengøres ved kogning af 1 dl Soda pr. 1 liter vand. Må ikke anvendes til aluminium.
Tøjvask: Hvidt tøj der tåler kogevask bliver renere, hvis det sættes i blød et par timer før vask (dosering som ved blødgøring). Ved vask med sæbespåner kan vandet med fordel først blødgøres med Soda. Uld og silke tåler ikke vand blødgjort med Soda.
Opvask: Tilsæt et par skefulde krystalsoda i opvaskevandet, så undgås fedtskjolder på f.eks. glas.
Soda kan desuden bruges til rensning af afløb i badeværelse, køkken m.m. samt til tilstoppede vaske og gulvafløb.
Måleforhold: ½ dl Soda = ca. 45 g = ca. 3 spsk
OBS! Brug aldrig soda på aluminium, da metallet tager skade.