Vær særlig opmærksom

Ved køb af ny støvsuger er det godt at være særlig opmærksom på nogle af de punkter vi har beskrevet her, så kan det ikke gå helt galt  . . . 

Hvis du eller en anden i din bolig har allergi eller astma.

Luften indendørs kan forårsage mange problemer, hvis du lider af astma eller allergisymptomer. Sørg for, at den støvsuger, du vælger, er effektiv og lufttæt, så partikler ikke slipper ud, og er forsynet med HEPA-filter (High Efficiency Particulate Air). HEPA-filtre opfanger små partikler, som udløser allergi og astmasymptomer, f.eks. pollen og støvmidefæces.
Sørg for, du vælger en støvsuger med et godt HEPA-filter! Jo højere HEPA-filtergradering, jo større filtrering. For eksempel filtrerer et HEPA 10-filter 85 % af de luftbårne partikler, der måler 0,05 til 0,15 mikrometer i diameter, mens et HEPA 12-filter filtrerer 99,5 %. Et HEPA 13-filter fjerner 99,95 % af disse partikler. Større partikler bliver i endnu større grad filtreret. 

Støvsugning en gang om ugen? Støvsugning ind i mellem?

Den traditionelle måde er at støvsuge hele hjemmet på er en gang om ugen. Til dette er traditionelle støvsugere perfekte – de giver masser af rengøringseffekt takket være et kraftigt sug og effektive mundstykker.
En smart måde til at holde dit hjem rent er "rengøring nu" – at støvsuge, når det er nødvendigt, der hvor det er nødvendigt. Til dette formål er støvsugere uden ledning perfekte. De er designet til altid at være lige ved hånden med et flot design, så du ikke behøver gemme støvsugeren i et skab. 
Så en gang om ugen med en almindelig støvsuger eller lidt, når det er nødvendigt? Mange mennesker gør begge dele. Vælg den type støvsuger, som passer bedst til din måde at gøre rent på. Hvorfor ikke begge dele? 

Hvis fred og ro er vigtigt.

Med en støjsvag støvsuger kan du støvsuge, hvor du vil, uden at forstyrre familiemedlemmer, naboer og dig selv. De meget stille er kompatible med dit hjemmeliv – de giver dig ikke kun mulighed for at støvsuge uden at forstyrre andre, men også mulighed for at lytte til musik eller snakke i telefon, mens du støvsuger.
Se nøje på decibelværdierne – 3 decibel mindre betyder, at støjen reduceres med 50 %! Støjniveauet fra en standardstøvsuger er ca. 78 dB (A), mens de mest støjsvage støvsugere på markedet kun udsender 68 dB (A) – et støjniveau, der svarer til en almindelig samtale. Støjniveauerne i støvsugere fra Electrolux måles i overensstemmelse med en international standard. Vælg en støvsuger med et støjniveau på 72 dB (A) eller mindre. 

Hvis du har et stort hjem.

Nogle støvsugere har en ekstra lang ledning, så du ikke behøver at stoppe og skifte stikkontakt så ofte – det er praktisk, hvis du har et stort hjem. Hvis størrelsen af dit hjem kræver en masse støvsugning, kan du vælge en støvsuger med en god støvopsamling. Det gør støvsugningen lettere og mere effektiv. Og hvis du støvsuger meget, er det ekstra vigtigt at vælge en støvsuger, der er nem at manøvrere, og som har god ergonomi. Et ergonomisk håndtag kombineret med et bevægeligt mundstykke letter preset på dit håndled.
Vælg en støvsuger, der er ergonomisk, let at manøvrere og har en lang ledning 

Hvis du har et kompakt hjem.

Se på den opbevaringsplads, du har til rådighed, og kig efter en kompakt støvsuger, der passer ind. En fordel er muligheden for at fastgøre slangen rundt om støvsugeren, hvilket sparer plads. Se også på antallet og anbringelsen af holdere til støvsugerens mundstykke, da det gør opbevaringen nemmere. Et interessant alternativ kan være en ledningsforbundet stavstøvsuger. Dens slanke udformning gør det nemt at opbevare den, f.eks. bag en dør.
Hvis dine opbevaringsmuligheder er meget begrænsede, er der mulighed for at vælge en støvsuger med et design, der er så spændende, at du vil være glad for at lade den stå frit fremme.
Vælg en kompakt støvsuger, der er nem at håndtere og opbevare. 

Forskellige gulvtyper.

Den optimale rengøring af forskellige gulvtyper handler i sidste ende om mundstykket. Hvis du har tæpper, er et motoriseret mundstykke med en roterende børste bedst, da den ryster tæppets overside og løsner støv og snavs. Mundstykker til hårdt gulv med bløde børster er ideelle til træ- og flisegulve – de er effektive og skånsomme mod gulvet og efterlader ikke skrabemærker.
Kombimundstykker har indstillinger til både tæpper og hårde gulve.Vælg en støvsuger med et mundstykke, der passer til gulvtyperne i din bolig. Du kan kombinere med et andet mundstykke, hvis det er nødvendigt. 

Hvis du har kæledyr.

Hår fra kæledyr kan være ekstremt svære at komme af med, især i stof som tæpper og møbelstof. En støvsuger med et motoriseret mundstykke er det bedste valg til at opsamle hår, der sidder fast, og den er også ideel til grundig rengøring og pleje af tæpper. Et luftdrevent turbo-mundstykke fungerer på samme måde, men er afhængigt af luftstrøm, støjer mere og kan ikke slukkes uden skift af mundstykke. En mini turbo-børste er nem at håndtere og effektiv til rengøring af møbelstof. 

Ubehagelig lugt

Når organiske materialer, som f.eks. hår og madvarer rådner inden i posen, kan der opstå en ubehagelig lugt. Problemet løses ved at anvende en støvsuger eller pose med aktiv kul, som opfanger de lugtbærende molekyler. 

Med eller uden pose

Det er virkelig et spørgsmål om personlige præferencer. Der er ingen større forskel med hensyn til effektivitet. Nogle foretrækker en støvsuger med pose, fordi de mener, at den er handy at tømme – posen skal blot smides væk, når den er fuld. Med en poseløs støvsuger kan du på den anden side altid tømme beholderen, når du vil. Ikke flere poser, der skal købes og gemmes. Både støvsugere med eller uden pose har filtre, som skal renses eller udskiftes, afhængig af hvor ofte og hvor meget du støvsuger.

Brugervenlighed

- Støvsugeren er enkel at samle og skille ad
- Pose kapacitet (hvor mange liter der er behov for)
- Rørene er lette at samle og adskille 
- Mundstykkerne dækker behovet og sidder godt fast på røret 
- Støvsugeren glider let over dørtrin, tæppekanter med videre og ikke ridser gulvet
- Ledningen er tilstrækkelig lang (helst minimum 6-7 meter)
- At den ikke er for tung (hvor flere etager skal støvsuges) 

Ergonomi

- Rørene er så lange, at man kan gå oprejst under arbejdet 
- Slangen er bøjelig 
- Støvsugning kan foretages under lave møbler (det kræver, at tilslutningen til røret er bevægelig) 

Opbevaring

Om støvsugeren kan være på dens opbevaringsplads 

Pris

Pris er ikke kun pris.
HUSK at kontroler hvad prisen på de produkter du samligner dækker over, f.eks.
- Ekstratilbehør hvad følger der med.
- Kvalitet ?
- Er det en garanti eller reklamationsret, dækker den 1 - 2 - 3 - 4 eller måske 5 år
- Service, er der flere års service med i prisen.